EN / DA 'Unprotected' er en visuel fortælling om øjeblikke i livet, hvor mennesket afklæder sig de normer og koder, vi har tilegnet os gennem kultur og samfund. Øjeblikke, hvor mennesket finder tilbage til en umiddelbar tilstand og erfarer virkeligheden med en ny åbenhed og autencitet. Med dette fænomenologiske tema som ramme, viser disse øjeblikke en stræben efter at visualisere menneskets oftest uhåndgribelige erfaringsproces, hvor skønheden i hverdagen pludseligt træder frem, og alting synes at gå op i en højere enhed. Desuden bærer projektet præg af subkulturelle referencer samt en udforskning af den personlige og sociale identitet på tværs af køn, race og nationalitet. Projektet er skabt i samarbejde med Ewa Godd. |